Tilskud til Bedre Bolig-plan
Ballerup kommune giver økonomisk tilskud til parcelhusejere, der melder sig til at få lavet en Bedre Bolig-plan.
En Bedre Bolig-plan viser, hvilke energibesparende løsninger, der passer bedst til dine behov og dit hus. Bedre Bolig-planen er på niveau med beregningen af energimærkning på boliger.
Læs mere om Bedre Bolig hos Energistyrelsen og her på siden:
Hvad betaler kommunen?
En bedre Bolig-plan koster 4.500 kr. inkl. moms.
Ballerup Kommune betaler den første halvdel på 2.250 kr.
Du betaler for den anden halvdel på 2.250 kr., men kommunen refunderer dig beløbet, hvis du:
Gennemfører en energirenovering, der medfører mere end 3.000 kWh besparelse
Sender en kvittering for udbetaling af tilskud fra et energiselskab
Hvad betaler du?
Du betaler for:
Halvdelen af Bedre Bolig-planen, dvs. 2.250 kr. (Beløbet kan du få refunderet)
Renoveringen
Udover Bedre Bolig-planen kan du fx tilkøbe:
Rådgivning i projektering
Budget
Byggestyring
Tilsyn
Kvalitetssikring.
På sigt betaler energibesparelsen for din renovering. Derudover ser pengeinstitutter positivt på en Bedre Bolig-plan.
Sådan gør du
Sådan får du tilskud til en Bedre Bolig-plan:
Kontakt Ballerup Kommune
Send en mail til Anette Nielsen Kollits på mt-miljo@balk.dk .
Anette Nielsen Kollits henviser dig til en Bedre Bolig-rådgiver hos EnergiTjenesten.
Kontakt din Bedre Bolig-rådgiver
Før besøget sender du informationer om dit hus til din Bedre Bolig-rådgiver.
Kortlægning af muligheder og plan
Din Bedre Bolig-rådgiver fra EnergiTjenesten kommer hjem til dig, og sammen gennemgår I din bolig. Derefter får du din Bedre Bolig-plan.
Betal regning
Du får en regning på 2.250 kr. (kommunen har betalt den første halvdel på 2.250 kr.)
Kontakt dit energiselskab
Husk at indberette energibesparelsen til et energiselskab, inden du igangsætter arbejdet.
Læs mere her
Send dokumentation af energibesparelse
Du sender dokumentation fra energiselskabet for, at du har sparet min. 3000 kWh til mt-miljo@balk.dk .
Send regning til kommunen
Du sender regningen for din BedreBolig-plan til mt-miljo@balk.dk , og oplyser dine konto-oplysninger.
Afvent betaling
Kommunen udbetaler de resterende 2.250 kr.