Advarsel ikon

Coronavirus

Følg med i hvordan den aktuelle situation påvirker Ballerup Kommune.

ikon cirkel med i

Information

Følg med i hvordan den aktuelle situation påvirker Ballerup Kommune.

Fritidspas til sårbare og udsatte børn

Fritidspasset er et tilbud til sårbare/udsatte børn og unge i alderen 10-15 år, der ikke allerede deltager i en fritidsaktivitet eller forening. Med et fritidspas kan børn og unge i Ballerup Kommune få hjælp og støtte til at starte på en fritidsaktivitet og få adgang til Ballerups foreningsliv. Vi kan byde på et stort udvalg af fritidsaktiviteter.

Fritidspasset tildeles af Ungeindsatsen efter indstilling fra en kontaktperson, som har direkte kontakt til barnet. Det kan være en lærer, klubpædagogen, SSP-konsulent, sagsbehandler eller en anden professionel, der er ansat i Ballerup Kommune med kendskab til barnet og familien.

Indstiller udfylder ansøgningsskemaet i samarbejde med barnet og forældrene og sender det til Ungeindsatsen pr. brev eller mail. Ungeindsatsen giver svar til indstiller og familien inden for en uge og henvender sig efterfølgende til forældrene, barnet/den unge og foreningen. 

Fritidspasset giver en gratis prøveperiode på en valgfri aktivitet i en af Ballerup Kommunes mange foreninger og musikskole og varer i 6-12 måneder afhængigt af størrelsen på kontingentet. Hvis du gerne vil fortsætte, når dit fritidspas udløber, skal du selv overtage betalingen for aktiviteten, med mindre andet er aftalt.

 

SOCIALE MEDIER