Bag om Dag & Nat

Det dagværende Ballerup Kunstråd igangsatte i foråret 2012 en research, som skulle involvere lokalbefolkningen i Skovlunde i processen omkring defineringen af et nyt kunstprojekt. I samarbejde med Skovlunde Lokalråd var det hensigten at søge Statens Kunstfond om tilskud til et kunstværk, der kunne være med til at præge udviklingen af Skovlunde Bymidte.

Høring af lokalbefolkningen

Kunstrådet og lokalrådet ønskede, at befolkningen skulle høres i denne sammenhæng, og satte derfor to kulturformidlere fra bureauet UMAGE til at lave en research gennem en spørgeskemaundersøgelse og en række interviews med borgerne.

Ved at spørge til befolkningens måde at færdes og bruge byens rum på, blev en mulig placering af kunsten indkredset, og ved at give borgerne mulighed for at ytre deres håb og tanker om kunstens rolle i udviklingen af bymidten, blev typen af kunstprojekt diskuteret.

UMAGE var tilstede i Skovlunde Kulturhus og rundt omkring i Skovlunde i løbet af marts 2012 og der blev opstillet en postkasse i kulturhuset, hvor alle kunne komme med meninger om og ønsker til kunstens fremtidige rolle i Skovlunde Bymidte.



Statens Kunstfond blev ansøgt

UMAGEs arbejde resulterede i at Ballerup Kunstråd og Skovlunde Lokalråd ansøgte og fik støtte fra Statens Kunstfond til et kunstværk til Skovlunde Bypark. Statens Kunstfond gav tilsagn om finansiering af 3/4 af udgifterne til kunstværket og udpegede kunstneren Anja Franke til projektet.

[[{"fid":"37016","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"alt":"Dag og Nat - snak med borgeren","title":"Dag og Nat - snak med borgeren","style":"width: 600px; height: 400px;","class":"media-element file-default"},"link_text":null}]]

Dag & Nat er skabt af kunstneren Anja Franke (f. 1962).  Anja Franke er uddannet fotograf i København og New York samt billedkunstner og cand. phil. i Kunstformidling og Teori fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1994). 

Som konceptuel billedkunstner arbejder Franke med identitet, køn og kultur. Hun stiller spørgsmål til det offentlige og private rum i forhold til det lokale og globale miljø, hvorudfra hun skaber kunstnerisk mening. Anja Franke arbejder med installation, mixed media og kunstudsmykning i det offentlige rum. 

Til daglig er Anja Franke kunstnerisk leder af InstantHERLEV institute, som danner platform for internationale kunstudstillinger.

[[{"fid":"37017","view_mode":"default","type":"media","link_text":null,"attributes":{"alt":"Kunstner Anja Franke","title":"Kunstner Anja Franke","style":"width: 300px; height: 375px;","class":"media-element file-default"}}]]

I forbindelse med forberedelsesarbejdet arrangerede UMAGE i september 2013 en kunstnerisk workshop ledt af Anja Franke for elever fra 9. klasse på Rosenlundskolen. Udover at fremme et ejerskab til det kommende kunstværk hos en del af lokalbefolkningen havde workshoppen til hensigt at stille spørgsmål til Byparken som sted, dens historie og identitet, og til hvordan stedet kan få ny betydning i forhold til skabelsen af nye fællesskaber.

Anja Franke udfordrede de unge med spørgsmål omkring, hvad tradition er. Spørgsmål såsom: Hvilke behov eller ønsker om tradition har unge mennesker på 14 – 17 år i dag? Hvordan kan disse behov overføres til Skovlunde Bypark? Hvilke muligheder er der i Byparken i dag og i fremtiden?

Som et resultat af workshoppen formulerede eleverne et ønske om et mødested i Byparken, hvor alle aldersgrupper skulle kunne mødes om dagen og aftenen. Denne tanke blev afprøvet den sidste dag af workshoppen, hvor eleverne skabte en intervention i parken kaldet DEMO BEGIVENHED. Fire pavilloner, påskrevet titlen på interventionen, blev rammen om en lille fest for 8. og 9. klasser fra Rosenlundskolen samt ældre mennesker fra det nærliggende plejehjem. En af pavillonerne blev placeret på Byparkens bakketop, hvor gæster kunne gå op og lære at folde en svane i avispapir og derefter søsætte den i søen. I de øvrige pavilloner ved søen var eleverne værter ved et lille traktement, der afprøvede nye former for fællesskaber i parken.

[[{"fid":"37018","view_mode":"default","type":"media","link_text":null,"attributes":{"alt":"Dag og Nat - kunstnerworkshop","title":"Dag og Nat - kunstnerworkshop","height":"1125","width":"1500","style":"width: 600px; height: 450px;","class":"media-element file-default"}}]]

Tæppet er den ene af to dele, der tilsammen udgør Dag & Nat, og er en hybrid mellem den typisk danske parcelhusterrasse og picnictæppet. Anja Franke er særligt inspireret af måden, hvorpå borgere med anden etnisk baggrund ofte anvender tæppet som midlertidigt samlingspunkt i det offentlige rum, når der f.eks. skal spises med familien. 

Dag & Nat refererer ikke blot til måden, hvorpå man kan skabe sine egne midlertidige steder i det offentlige rum og til de mange private haver og terrasser, som omgiver Skovlunde Bypark, men danner i sig selv et nyt rekreativ sted i Skovlundes byrum. I kunstværket skubbes den private terrasse ud i parken og bliver til en offentligt terrasse, som alle frit kan anvende dag som nat.

[[{"fid":"20538","view_mode":"default","type":"media","link_text":null,"attributes":{"alt":"Tæppet","title":"Tæppet ","height":"764","width":"1146","style":"width: 600px; height: 467px;","class":"media-element file-default"}}]]

Tæppet er placeret på bakken, henover stien, og ender nede i søen. Tæppet er lavet af lyse og grå betonfliser, som vi kender fra den private terrasse. Som helhed danner flisebelægningen et tæppe med et orientalsk mønster og med folder, som man kan sidde eller ligge på. Kunstværket følger bakkens terræn og oplyses om natten af hundredvis af små fiberlys, således at fladen skifter karakter til et slags flyvende tæppe.

Løberen er en slags udløber af Tæppet ved søen og har til hensigt at danne forbindelse mellem Byparkens nye indgang og det område, hvor søen og Tæppet ligger.

Løberen er en snorlige sti af betonfliser, en slags forstørret fliseindgang, der om natten lyser i et mønster af indbyggede LED-lys. Lyset i såvel Tæppet og Løberen tændes og slukkes samtidigt med bydelens øvrige offentlige belysning.

[[{"fid":"37019","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"alt":"Kunst - Løberen","title":"Kunst - Løberen","style":"width: 600px; height: 444px;","class":"media-element file-default"},"link_text":null}]]

I forbindelse med Ballerupplanen udskrev kommunen i 1962 en offentlig byplankonkurrence, der skulle indhente idéer til udnyttelsen af et 27 ha stort markareal, som skulle samle en række forskellige bymæssige funktioner såsom butikscenter, skole, bibliotek, kirke, børne- og ældreinstitutioner samt en bypark. Konkurrencen vakte opsigt, da det var første gang herhjemme, at der blev udskrevet en idékonkurrence om udformningen af en kommunal by- og kulturpark i forbindelse med placering af et center- og institutionsanlæg. 

Hverken konkurrencens vinderforslag, der var udarbejdet af Scherning Dybbro og Knud Haastrup, eller andre af de 23 forslag, der indkom fra nogle af landets dengang fremmeste tegnestuer, blev siden realiseret. I den efterfølgende byudvikling bygges de forskellige offentlige institutioner derimod spredt på forskellige steder i byen og på forskellige tidspunkter, således at center, bibliotek, kirke og park bliver opført adskilte. 

Dog genbruges vinderforslagets tanke om en bypark, der omkranses af forskellige institutioner og spændes ud som et lavt byggeri gennembrudt af trægrupper, da kommunen i 1981 tager initiativ til en realisering af Skovlunde Bypark. Efter en markvandring, hvor interessegrupper og borgere var inviteret til at komme med forslag til indretning af parken, udarbejdes en plan som godkendes af kommunalbestyrelsen i 1983. Samme år anlægges parken med stier, dyrefolde, friluftsscene, legeplads m.m. og udgravningen af den 2.000 kvadratmeter store kunstige sø påbegyndes. 

I dag er byparken et grønt åndehul midt i Skovlunde, som benyttes flittigt af især børn, unge og ældre mennesker fra de omkringliggende institutioner (bl.a. Rosenlundskolen, plejehjemmet Rosenhaven og fritidscentret Ellekilde) samt af lokale foreninger, der benytter parken til årlige arrangementer i form af friluftsteater, motionsløb, turneringer og lignende. 

Men parken er på grund af sin overvejende indadvendte struktur – med de forskellige institutioner beliggende i randen langs vejene – også et meget ”rygvendt” sted, der lukker om sig selv, og hvis potentiale som stort rekreativt grønt område kan udnyttes bedre. Derfor afsatte Ballerup kommune, som et led i udviklingen af Skovlunde Bymidte, midler til at gøre Byparken mere tilgængelig og skabe et samlingspunkt og et vartegn i form af et permanent kunstværk.

[[{"fid":"37020","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"alt":"Skovlunde Bypark","title":"Skovlunde Bypark","style":"width: 600px; height: 864px;","class":"media-element file-default"},"link_text":null}]]