Demens
Som borger med demens eller som pårørende til en borger med demens, kan det være, at du har brug for:
- Grundlæggende viden om demens
- Rådgivning og vejledning fra en demenskoordinator
- Kendskab til, hvor du kan finde mere information omkring demens
- At møde andre i samme situation som dig.
Læs herunder om muligheder og kommunens tilbud.
-
Demenskoordinatoren tilbyder dagligt telefonisk rådgivning til alle borgere, som har spørgsmål til demens.
De emner, der typisk rådgives i, er:- demenssymptomer
- kommunens tilbud på demensområdet
- hverdagen med demens og kommunikation
- fuldmagter og værgemål.
Indtal gerne en besked på telefonsvareren, hvis telefonen ikke bliver taget. Du vil blive kontaktet hurtigst muligt.
Drejer din henvendelse sig om personlig og praktisk hjælp, aflastningsmuligheder og/eller ansøgning til ældre- og plejebolig, skal du kontakte Visitationen.
-
Da vi skal passe på hinanden under den nuværende pandemi vil demensteamet gerne informere om følgende:
- vi afholder fortsat Caféarrangementer om demens i Aktiv Center Ballerup (på Rolighedsvej 12), men af henhold til de nye Covid-19 restriktioner, skal man møde op med mundbind på.
- Man må gerne tage mundbindet af mens man sidder ned under arrangementet.
- Da vi står midt i en pandemi med flere nye smittetilfælde end tidligere, kan man overveje sin deltagelse og komme igen når arrangementet gentages i det nye år.
- For at optimere forholdene omkring sikkerheden samt løbende tilpasse os ændringer på Covid-19 situationen i fremtiden, vil deltagelsen fra december måned være efter tilmelding.
Ved tilmelding skal der tages kontakt til Demenskoordinator på tlf. 44771717, eller sendes en mail på demens@balk.dk. Man skal også være velkommen til at sende en SMS. Skriv gerne navn og telefonnummer samt antal deltagere.”
Cafearrangementerne er for dig med demenssygdom eller hukommelsesproblemer, som bor i Ballerup Kommune, samt dine nærmeste. Det kan være, at du også søger viden og information om demens. Du kan frit komme og gå til caféarrangementerne, og det kræver ingen tilmelding.
Hvordan kan jeg komme til et caféarrangement?
Det kan du ved blot at møde op i Caféen i Aktiv Center Ballerup, Rolighedsvej 12, 2750 Ballerup.
Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at tage kontakt på telefon 4477 3201.
Eller send en e-mail på demens@balk.dk, hvis du ikke sender personoplysninger, ellers skal du sende os en sikker besked ved at klikke på linket i kontaktboksen i højre side.
Hvornår og hvor ofte foregår caféarrangementerne?
- Den første torsdag i hver måned fra 15.30-17.30.
- Caféarrangementet finder sted i Caféen i Aktiv Center Ballerup, Rolighedsvej 12, 2750 Ballerup.
- Til alle caféarrangementerne vil der være et kort fagligt oplæg. Du kan læse mere om programmet for arrangementerne i Ballerup Bladet eller på Ballerup Bibliotek.
- Caféen er lukket i juli, august, december, og januar.
Caféarrangementerne er relevante for dig, hvis du har eksempelvis har brug for:
- Viden, information, og gode redskaber der klæder dig på til at klare forandringer pga. demenssygdom
- Rådgivning fra Ballerup Kommunes demenskoordinator
- At møde andre i samme situation som dig
- Opbygning af et netværk som forstår din situation
- Være sammen med repræsentanter fra Alzheimerforeningen og Ældresagen.
Oversigt over caféarrangementer vinter/forår 2021.
OBS!! Caféarrangementet februar 2021 udskydes til torsdag d. 3. juni grundet få tilmeldte. Se også det opdaterede program nedenfor.
Tid for arrangementerne:
Kl. 15.30-17.30Sted:
Auditorium i Aktiv Center Ballerup, Rolighedsvej 12, 2750 BallerupTilmelding:
kontakt Demenskoordinator på telefon eller SMS til 4477 3201. Man kan også sende en mail på demens@balk.dk.Arrangør:
Demensteamet og Alzheimer Foreningen afholder cafémøder, hvor alle der har berøring med demenssygdom eller søger information omkring dette, er velkomne.
Arrangementerne har altid et emne, der er relateret til demens og hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til Kommunens demensspecialister og repræsentant fra Alzheimer Foreningen.Dato Indhold 4. marts 2021 Det vanskelige ved at være pårørende
Om støttemuligheder, rådgivning og aflastning
Oplæg ved demenskoordinator, leder er demensområdet, samt leder af Parkhuset og Aktivitets- og aflastningstilbud på Plejecenter Sønderhaven
31. marts 2021 Hverdagen med demens
Sygdomsforståelse og kommunikation
Oplæg ved demenskoordinator og demenssygeplejerske
6. maj 2021 Demens og jura
Fuldmagter, fremtidsfuldmagter og værgemål
Oplæg ved Henning Broman, jurist og formand hos Ældre Sagen Ballerup
3. juni
2021Den gode indflytning og livet i plejebolig
Oplæg ved plejecenterledelsen på Toftehaven
Find vej til Aktiv Center Ballerup:
Parkering er gratis.
-
Læs mere om Ballerup Kommunes aflastnings- og aktivitetstilbud.
-
Hvordan klager man?
Hvis du vil klage over Ballerup Kommunes afgørelse om hjemmehjælp, kan en eventuel klage sendes til:
Ballerup Kommune
Voksne og Sundhed
Hold-an Vej 7
2750 BallerupKlagefrist:
Klagen skal være indsendt inden for en frist af 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Hvordan behandler kommunen din klage?
- Klagen vil blive revurderet af den myndighedsafdeling, som har truffet afgørelsen.
- Du bedes derfor så udførligt som muligt redegøre for, hvorfor du er utilfreds med den trufne afgørelse.
- Hvis myndighedsafdelingen efter revurderingen ændrer afgørelsen, vil du modtage en ny afgørelse.
- Hvis myndighedsafdelingen fastholder afgørelsen, videresendes klagen til Det Sociale Nævn, og du vil blive orienteret herom.
Klagerådet på hjemmehjælpsområdet:
- Klagerådene efter retssikkerhedslovens §§ 34-36 blev nedlagt pr. 1. juli 2010.
- Klager over afgørelser om hjælp efter servicelovens §§ 83 og 84 behandles fremover som andre klager på det sociale område.
-
Plejetestamentet beskriver dine ønsker for pleje og omsorg, såsom:
- Påklædning
- Personlig hygiejne
- Madvaner
- Interesser
- Boligforhold
- Andre emner, som er vigtige for, hvordan du har levet dit liv.
Hvordan udfylder jeg et plejetestamente?
- Du kan udfylde skemaet, som du kan læse mere om på borger.dk.
- Du kan til hver en tid ændre oplysningerne, og udfylde en ny version.
- Plejetestamentet er til eget brug, og du kan have det i en bankboks, i din skrivebordsskuffe, eller andre steder, hvor det kan findes.