Hvis du er under 30 år
-
Hvis du er ledig og har en uddannelse, eller du er 30 år eller derover, har du mulighed for at søge kontanthjælp.
-
Fokus for dig er at finde ud af, hvornår du kan starte på en uddannelse, eller hvad der skal til, for at du kan starte på en uddannelse.
Hvis du er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, tager vi udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.
-
Du skal møde op i Ballerup Jobcenter og melde dig ledig. Husk at medbringe dit NemID, så du kan logge på vores system.
-
Hvis du ikke har en uddannelse, skal du i gang med en. Det betyder samtidig, at du ikke kan få kontanthjælp, men uddannelseshjælp.
Når du søger økonomisk hjælp, hjælper vi med at afgøre, hvilken ydelse, du kan få. Du kan søge om økonomisk hjælp fra den dag, du melder dig ledig i dit jobcenter.Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp:
-
at du er under 30 år
-
at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
-
at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
-
at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre
-
at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension, børneopsparing mv.
-
-
Du bliver indkaldt til en samtale i Uddannelsesekspressen, der er en del af Jobcenter Ballerup. Det sker inden for den første uge, efter du har meldt dig ledig.
Inden samtalen skal du logge ind på din personlige side på Jobnet.dk og skrive om dine uddannelsesønsker. Så er du med til at bestemme, hvilken uddannelse det skal være. Du skal bruge dit NemID - og medbringe det til samtalen.
Til den første samtale i jobcentret, vil uddannelsesrådgiveren vurdere, hvad der skal til, for at du kan begynde på en uddannelse. Til samtalen deltager også en uddannelsesvejleder. Du er velkommen til at tage en bisidder med til samtalen.
Når man modtager eller har ansøgt om uddannelseshjælp, kan man blive vurderet som enten Åbenlyst uddannelsesparat, Uddannelsesparat eller Aktivitetsparat. Det er din uddannelsesrådgiver der vurderer, hvad du er.
-
Hvis Jobcentret vurderer, at du er åbenlyst uddannelsesparat, betyder det, at Jobcentret forventer, at du vil kunne starte på og gennemføre en uddannelse inden for den nærmeste fremtid.
Målet for dig er, at du så hurtigt som muligt skal finde, søge optagelse på og gennemføre en uddannelse.
Inden du starter uddannelse
Mens du venter på, at din uddannelse starter, skal du finde et job.
Hvis det ikke lykkes at finde et job, skal du arbejde for din uddannelseshjælp, som ydelsen hedder. Du bliver sendt i nytteindsats, som er et forløb på en kommunal arbejdsplads med opgaver inden for f.eks. service eller vedligeholdelse af bygninger og udendørsarealer.
-
Hvis jobcentret vurderer, at du er uddannelsesparat, betyder det, at jobcentret forventer, at du kan begynde på en uddannelse inden for ca. et år. Målet for dig er, at du skal finde en realistisk og relevant kompetencegivende uddannelse, som du kan søge ind på og fuldføre.
Senest en måned efter, du har henvendt dig i jobcentret, skal du i gang med et forløb, der kan gøre dig klar til at komme i uddannelse.
Du skal til to samtaler i jobcentret i løbet af de første tre måneder. Herefter vil du komme til samtale, når du og jobcentret synes, der er behov for det.
-
Hvis jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, betyder det, at du vil få ekstra hjælp og støtte, så du på længere sigt kan få en uddannelse. Det kan fx være, at du skal:
- have undervisning i dansk og matematik
- i praktikforløb i en virksomhed
- besøge en uddannelse
- have rådgivning om gæld og boligforhold
- have rådgivning i forhold til psykiske barrierer for uddannelse som fx angst eller depression
- arbejde i en virksomhed, som led i din afklaring og valg af uddannelse.
-
Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget fungerer som en ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet og består af trin og frister for din uddannelsesstart. Det betyder, at du skal overholde de aftalte trin og frister, for fortsat at være berettiget til uddannelseshjælp.
-
Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du testes i at læse, skrive og regne. Hvis testene viser et behov for det, skal kommunen sørge for, at du får kurser i at læse, skrive og regne og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået færdigheder i at læse, skrive og regne, der svarer til folkeskolens afgangsprøve.
-
Hvis din uddannelsesrådgiver vurderer, at du har brug mentor, kan du få tilknyttet en mentor, som sammen med dig og din uddannelsesrådgiver, kan hjælpe dig til at komme videre. Mentoren kan f.eks. hjælpe dig ift. emner som uddannelsesmuligheder, virksomhedspraktik, bolig, gæld og behandling som led i, at du kommer i gang med en uddannelse. Hvis du tilbydes mentor, vil du sammen med din uddannelsesrådgiver og mentor, lave en mentoraftale. I mentoraftalen aftaler I de præcise opgaver og mål, som I skal arbejde med, for at du bliver klar til at begynde en uddannelse.
-
Du kan klage til kommunen, hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om uddannelseshjælp, tilbud m.v. Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
-
Her kan du læse mere om uddannelseshjælp og dine uddannelses – og jobsøgningsmuligheder.
