Gruppeforløb
-
Vi har to gruppetilbud til børn med angst:
- "Cool kids” er et gruppetilbud til børn fra 7-12 år, som har problemer med angst.
- ”Chilled” er et gruppetilbud til unge fra 13-17 år, som har problemer med angst.
Der arbejdes i grupper med at lære at styre angsten og mindske symptomerne. Forældrene trænes i at hjælpe børnene med dette arbejde. Forløbet er på 10x2 timer. Der er gruppe torsdag fra klokken 16-18.
Hvis du ønsker at høre mere, er du velkommen til at ringe eller skrive til en af nedenstående kontaktpersoner.
Kontakt
Caroline Gjerluf Horneman-Thielcke
4175 0541
chor@balk.dkJeannie Hannson
4477 2158
jen@balk.dkLinda Markussen
4477 2197
lma4@balk.dkDu kan også se mere om angstproblematikken og de programmer, vi bruger, her.
Du kan læse en artikel om en tidligere deltager på gruppeforløbet her.
-
Målgruppe
Unge der gennem længere tid, eller bare her og nu, ikke selv føler sig i trivsel i familien, i skolen, socialt. Det kan for eksempel være ensomhed, psykisk sårbarhed, skolefravær, konfliktfyldte relationer, selvskade med mere.Forløb
- 12 mødegange enten mandage eller tirsdage kl. 15.30-18.30.
- Forsamtale og afslutningssamtale sammen med forældrene. Forsamtaler bliver afholdt løbende.
- Stop-op samtale med den unge om, hvordan det går med at være i gruppen.
- Forældredag – arrangement hvor forældrene inviteres sammen med de unge til aktiviteter, samtale og afslutning med fælles spisning.
- Invitation til gruppekomsammen et halvt år efter afslutning.
Formål
- At starte en udviklingsproces i retning af bedre trivsel for den unge i tæt samarbejde med den unges familie og andre relevante voksne.
- Udvide den unges forståelse af sig selv (indentitetsforståelse), så den unge føler sig mere kompetent og værdsat af andre.
- Gøre den unge mere robust over for modstand, så han eller hun bedre kan finde konstruktive handlemuligheder til at komme videre i sit liv – både her og nu, men også få erfaringer, der kan bruges fremadrettet.
- Puste nyt liv i den unges håb og tro for fremtiden.
Vi tilbyder
- Mulighed for individuelt forløb sideløbende med gruppen for den unge, forældrene eller sammen.
- Forældregruppetilbud sideløbende med den unges forløb, hvor forældrene får mulighed for at mødes og tale sammen om deres udfordringer.
- Tæt samarbejde og sparring med skolerne ved skolefravær, hvor vi mødes undervejs i forløbet og lægger en plan for at vende tilbage til skolen. Den unge peger på en mentor f.eks. en lærer fra skolen. Læreren får mulighed for at mødes med lærere fra andre skoler, der også har en elev i Ungegruppen med skolefravær.
- Inddragelse af relevante voksne eller unge i den unges netværk eller blandt professionelle.
- Det er planlagt at starte gruppe fire gange årligt.
Kontakt
Jesper Gram-Simonsen
Ungerådgivningen
Tlf.: 2069 1256
Mail: jsi@balk.dkLotte Amstrup
Familievejledningen
Tlf.: 4477 2179
Mail: lta@balk.dkKristina Lærum
Familievejledningen
Tlf.: 2024 0802
Mail: krir@balk.dk -
Til familier med børn i alderen 5-14 år, hvor forældrene har psykiske vanskeligheder.
I hver klasse er der i gennemsnit mellem to og fire børn, som har en forælder, der lever med angst, depression eller anden psykisk sygdom. Det er svært at have psykiske vanskeligheder – ikke bare for den, der er ramt, men for hele familien. Det påvirker også børnene.
Børn har det bedst, når de ved, hvad der foregår – og når de ved, at der er andre, som kender til de samme udfordringer som dem. Derfor har Familievejledningen i samarbejde med Psykiatrifonden startet samtalegrupper for børn og unge, som har en far eller mor, der lever med psykiske vanskeligheder.
I grupperne mødes børn og deres forældre med to gruppeledere til samtale, leg, øvelser og hyggeligt samvær. Vi snakker om, hvordan det påvirker hverdagen, når far eller mor har det svært – og hvordan man som barn samtidig kan trives og have det godt.
Hvem?
Målgruppen for grupperne er familier med børn i alderen 5-14 år, hvor den ene eller begge forældre har psykiske vanskeligheder.Forløbet
- Forsamtale og afsluttende samtale med barnet og forældrene.
- Gruppeforløbet strækker sig over 10 gange, hvoraf de 8 gange ligger på fredage fra 8.30-10.30.
- Derudover afholdes der 2 forældregange, som ligger tirsdage kl. 16-18
- Den første og sidste gang deltager børnene med deres forældre. De andre gange deltager børnene uden forældre.
Det får man ud af at gå i gruppe:
- Konkrete redskaber til at håndtere hverdagen
- Styrket familieliv med større forståelse og viden om, hvordan de psykiske vanskeligheder påvirker familien.
- Møde med andre familier med samme livsvilkår og dermed mindskelse af følelsen af at være alene.
Opstart og afslutning
Før gruppestart mødes familien og gruppelederne til en forsamtale. Til samtalen udveksles information om gruppen og forventninger og mulige bekymringer afklares. Desuden aftales det, om gruppetilbuddet er det rette for familien.Efter endt gruppeforløb afsluttes med et møde mellem gruppelederne og familien, hvor vi taler om, hvilken betydning forløbet har haft for barnet og familien.
Lidt praktisk information om samtalegrupperne
- Grupperne består af ca. 8 børn og deres familier
- Hver gruppegang varer to timer
- Tilbuddet er anonymt og gratis
- Alle børn får lovligt fri fra skole
- Kommende gruppeforløb
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om tilbuddet eller blive skrevet op til gruppeforløbet, kan du kontakte familiebehandler i Familievejledningen, Sheena Jensen, tlf. 2969 8302 eller shej@balk.dk -
Vi har to grupper til gravide og spædbørnsmødre.
Den ene gruppe består af gravide og mødre op til og med 25 år, og den anden gruppe er for gravide og mødre over 25 år. Tilbuddet består af såvel gruppe- som individuelle forløb.
Uanset alder kan man føle sig skrøbelig eller usikker, og det kan være en stor omvæltning at blive gravid og forældre.
Forældregrupperne tilbyder forløb, hvor der fokuseres på rollerne som mor og far, og hvor man kan få forskellige former for støtte til at fungere som familie.Vi har et godt samarbejde med både jordemødre, sundhedsplejen, socialrådgivere, jobcenter og andre, så vi sammen kan give et godt tilbud fra graviditet til du evt. skal videre i et uddannelsesforløb.